6 BL 3
6 BL 3
-
Plannavn
6 BL 3
-
Kommuneplanrammens nummer
6 BL 3
-
Generel anvendelse
Blandet bolig og erhverv
-
Fremtidig zonestatus
Landzone
-
Plandistrikt
Gylling
-
Max. bebyggelsesprocent
30% beregnet ud fra den enkelte ejendom
-
Max. antal etager
1.5
-
Max. bygningshøjde
8.5
-
Max. miljøklasse
2
-
Udstykningsforbud
Udstykning er tilladt inden for rammeområdet
-
Generelle anvendelsesbestemmelser
Blandet bolig og erhverv (landsbyområde/afgrænset landsby). Anvendelsen fastlægges til boliger, landbrug, privat og offentlig service, administration, liberale erhverv, publikumsorienteret serviceerhverv og undervisning. Herudover kan der etableres kultur- og turismefunktioner. Der kan desuden etableres mindre butikker, der primært forhandler lokale produkter. De mindre butikker må have en maks. størrelse på maks. 200 m².
-
Bebyggelsens omfang og udformning
Det maksimalt tilladelige etageantal skal forstås som 1 etage med udnyttelig tagetage. På et byggeri med udnyttet tagetage, svarende til ½ etage, må trempelhøjden ikke overstige 1,25 m, og kviste må ikke udgøre mere end 50 % af taglængden. Bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal kan dog overskrides, når dette er velbegrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn eller med henblik på tilpasning til eksisterende bebyggelse eller bymiljø. Hvor dette er typisk for den omgivende landsby- eller landzonebebyggelses placering og orientering, skal ny bebyggelse placeres med den længste facade ud mod og parallelt med vejforløbet, så gadeforløb og/eller bymæssighed understreges. Ny bebyggelses arkitektoniske udformning, placering, materiale- og farvevalg skal generelt medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af det eksisterende landsbymiljø og den stedlige byggetradition, f.eks. med hensyn til bygningernes placering i forhold til vej og skel, samt facadehøjder, taghældninger, udhæng, kviste, materialer og farvevalg samt udformning og størrelse af døre, vinduer, kviste, skorstene mv. Renovering, ombygninger og tilbygninger skal tilpasses eksisterende bebyggelse og omgivelserne, således at den pågældende landsbys og/eller bebyggelses særlige arkitektur, bygningsdetaljer, skala og andre væsentlige karakteristika bevares og videreføres. Blanke og reflekterende tagmaterialer, som f.eks. glaserede tagsten, kan som udgangspunkt ikke tillades. Ældre bebyggelse, hvor f.eks. glaserede tegltag har været at finde på den oprindelige bygning, kan dog tillades reetableret med lignende tagmaterialer. I landsbyområder, hvor er der udpeget værdifulde kulturmiljøer og/eller bevaringsværdig bebyggelse er der et særligt skærpet krav om, at de kvaliteter, som har været årsag til udpegning af kulturmiljø eller bevaringsværdig bebyggelse, så vidt muligt bevares ved at ny bebyggelses og anlægs placering, udformning og materialevalg. Efter nærmere vurdering, skal omfattende bygningsmæssige ændringer eller nedrivninger af bygninger udpeget med bevaringsværdi eller som del af et kulturmiljø, forelægges Kommunalbestyrelsen.
-
Opholds- og friarealer
Der skal ved etablering af bebyggelse tages hensyn til landsbymiljøernes karakteristika, landskabelige værdier og landskabskiler. Hvor dette er typisk for landsbymiljøet, skal der sikres bevaring af eksisterende beplantning og etablering af ny beplantning som afgrænsning mod det åbne land. Potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser i henhold til kommuneplanens udpegninger skal friholdes for nybyggeri og anlæg.
-
Miljøforhold
For samtlige erhverv gælder, at der kun må etableres virksomheder til og med miljøklasse 2 ( virksomheder der påvirker omgivelserne i ringe grad og vil kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger). En stor del af Alrø er berørt af lugtgener fra eksisterende husdyrbrug. Planlovens § 15b stk. 3 giver mulighed for efter ansøgning til ministeren for byer og landdistrikter, at søge om tilladelse til at planlægge for boliger på lugtbelastede arealer, når grænseværdierne for lugtenheder ikke overstiger mere end 20 lugtenheder.
-
Infrastruktur
For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges væsentligt, medmindre der etableres afværgeforanstaltninger mod væsentlige genevirkninger og/eller anlæg, som kan fremme fremkommelighed og sikkerhed.
-
Zonenotat
Byggeri, anlæg og ændret anvendelse i landzone kan som hovedregel kun finde sted udenfor landsbyafgrænsningerne, hvis det er nødvendigt for erhvervsmæssig landbrugsdrift, hvilket også omfatter skovbrug og fiskeri. Inden for landsbyafgrænsningerne vil der derimod være mulighed for at opnå landzone- og byggetilladelser til anvendelse, bebyggelse og anlæg, som ikke er nødvendig for erhvervsmæssig landbrugsdrift. Grundlaget for sagsbehandlingen vil da være rammebestemmelserne for landsbyområderne og kommuneplanens retningslinjer for byggeri på landet. Under sagsbehandlingen vil det desuden blive vurderet, om der er forhold, som kan begrunde, at der ikke kan meddeles landzonetilladelse indenfor de afgrænsede landsbyer. Sådanne forhold kan f.eks. være negativ indvirkning på naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske miljøer og værdier, nærhed til husdyrbrug, geologiske bevaringsinteresser eller væsentlige genevirkninger for omkringboende.
-
Notater
Landsbyen Alrø er udpeget som værdifuldt kulturmiljø nr. 9 i rapport over "38 kulturmiljøer i Odder Kommune". I områder, hvor der er udpeget værdifulde kulturmiljøer og/eller bevaringsværdig bebyggelse er der et særligt skærpet krav om, at de kvaliteter, som har været årsag til udpegning af kulturmiljø eller bevaringsværdig bebyggelse, så vidt muligt bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det eksisterende miljø. Efter nærmere vurdering, skal bygninger med en SAVE-registrering mellem 1 – 4 kun nedrives eller ændres efter Kommunalbestyrelsens tilladelse.
11520057