Grønt Danmarkskort

Retningslinjer

Grønt Danmarkskort fremgår af kortet

Grønt Danmarkskort udgøres af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser

Indenfor Grønt Danmarkskort vil Kommunalbestyrelsen arbejde for at skabe mere natur og gode sammenhænge mellem eksisterende værdifulde naturområder.

Indenfor Grønt Danmarkskort skal indsatsen for at sikre optimale levesteder for vilde dyr og planter have særlig prioritet.

Ved indsatser indenfor Grønt Danmarkskort vil arealer med høj naturmæssig værdi og arealer, hvor risikoen for tilbagegang er stor, blive prioriteret højest. Ved etablering af ny natur indenfor Grønt Danmarkskort, vil arealernes naturmæssige og rekreative potentiale indgå i en samlet afvejning af, hvor indsatserne skal prioriteres højest.

Arealer beliggende i Grønt Danmarkskort kan ikke indgå i kommunens udviklingsområder inden for kystnærhedszonen.

Udpegninger indenfor Grønt Danmarkskort skal friholdes for byvækst, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde dyr og planter, i overensstemmelse med retningslinjer for natur og potentiel natur samt økologiske forbindelser.

 

 

Handlinger i forbindelse med "Grønt Danmarkskort" indvirker i/opfylder verdensmål "Livet på land" delmål 15.1, 15.2, 15.5, 15.8, 15.9.

Formål

Kommunalbestyrelsen skal udpege særlige naturbeskyttelsesområder, potentielle naturområder, økologiske og potentielle økologisk forbindelser, som tilsammen udgør Grønt Danmarkskort. Udpegningen skal hjælpe Kommunalbestyrelsen med at planlægge og prioritere naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort og understøtte, at myndigheder, interesseorganisationer, fonde, private borgere og lodsejere arbejder i samme retning på en mere målrettet naturindsats end hidtil – og på tværs af kommunegrænser.

Med en gradvis realisering af ny natur inden for Grønt Danmarkskort sikrer vi, at vore mest værdifulde naturområder ikke forbliver isolerede øer, men efterhånden forbindes, så vilde dyr og planter kan sprede sig. Dette skaber robust natur og en øget biodiversitet.

Redegørelse

Grønt Danmarkskort er opbygget af disse fire udpegninger: områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Disse udpegninger udgør herved ét samlet naturnetværk – Grønt Danmarkskort.

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser rummer naturtyper eller levesteder for det naturlige dyre-, plante- og svampeliv. Der er tale om områder af særlig betydning for vilde dyr og planter og deres levesteder, herunder især Natura 2000-områder, beskyttede naturområder, skove og fredede områder

Potentielle naturområder er områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter, og som kan bidrage til at skabe større og mere robuste naturområder eller styrke sammenhængen mellem eksisterende naturområder.

Økologiske forbindelser udgøres af de områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, som sammen med de potentielle naturområder udgør et samlet netværk, der er af væsentlig betydning for, at plante- og dyrearter kan spredes eller vandre mellem områderne.

Potentielle økologiske forbindelser er områder, som rummer potentielle naturområder med mulighed for, at kunne udvikle sig til en naturtype eller andet naturareal, som kan knytte eksisterende økologiske forbindelser sammen og/eller skabe forbindelse mellem eksisterende naturbeskyttelsesområder.

Der er retningslinjer, der gælder for hele det Grønne Danmarkskort, og der er retningslinjer, som gælder specifikt for enkelte eller flere af de fire naturudpegninger. Retningslinjerne prioriterer overordnet naturindsatsen i kommunen og varetager naturbeskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i forhold til byudvikling, byggeri og anlæg.

Udpegningsgrundlaget for de fire naturudpegninger er beskrevet i redegørelsen for disse, som også beskriver hvordan kommunen i sin mere detaljerede planlægning og administration af lovgivningen vil vægte hensynet til Grønt Danmarkskort.

Baggrund

Baggrunden for Grønt Danmarkskort er, at der både er behov for mere natur i Danmark og for bedre sammenhænge mellem naturarealerne. Ved at skabe større og mere sammenhængende naturområder sikres det, at der er nok levesteder for dyr og planter, og gode muligheder for at arterne kan sprede sig mellem naturområderne.
Samtidig er der også behov for mere kvalitet i naturen og for flere store områder med afvekslende natur og naturlig dynamik som græsning, oversvømmelse, stormfald, nedbrydning, jorderosion og kysterosion.

Grønt Danmarkskort er en langsigtet vision. Visionen er, at Grønt Danmarkskort er fuldt realiseret i 2050. Indenfor Grønt Danmarkskort skal kvaliteten af eksisterende natur søges forbedret og ny natur skal søges realiseres, således at natur- og biodiversitetsværdierne bevares og udvikles frem mod større og bedre sammenhængende naturområder.

Indsatser indenfor Grønt Danmarkskort

Indsatsen skal ske gennem forskellige typer projekter - naturpleje, naturgenopretning, vådområdeprojekter og skovrejsning - gerne hvor det også giver gevinst for f.eks. klima, miljø, friluftsliv, turisme, sundhed og bymiljø. Intentionen er, at ny natur bliver skabt ved frivillighed og dialog med lodsejere. Lodsejere kan vælge at anvende de tilskudsmuligheder, som findes nationalt og under EU’s Landdistriktsprogram til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs- eller skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en biodiversitetsplan, som danner udgangspunkt for kommunens fremtidige arbejde med at øge biodiversiteten. Kommunalbestyrelsen vil igennem biodiversitetsplanen opstille konkrete og bæredygtige mål for den kommunale forvaltning, planlægning, projektering, anlæg og drift, der kan understøtte udviklingen af biodiversitet og skabe en rigere natur.

Inden for Grønt Danmarkskort, vil kommunalbestyrelsen gennem implementering af biodiversitetsplanen opjustere indsatsen for at:

- forbedre, udvide og skabe sammenhæng mellem den eksisterende natur, i særlig grad gammel værdifuld natur

- Beskytte og forbedre sjældne og sårbare arters levesteder

- Skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr

- øge naturværdien og arealet af skove

Grønt Danmarkskort medfører ikke en ny regulering af erhvervsinteresser eller private interesser, da udpegningen hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder. Kortet ændrer heller ikke på det juridiske grundlag for kommunens konkrete afgørelser efter f.eks. husdyrbrugsloven.

Grundlag for udpegning af Grønt Danmarkskort

Der er ved denne kommuneplanrevision foretaget nye udpegninger af områder til Grønt Danmarkskort. Disse udpegninger foretages løbende og tager udgangspunkt i følgende statslige krav:

1. De digitale naturkort er anvendt til at stedfæste sandsynlige levesteder for arter af sjældne og truede planter og dyr. De sandsynlige levesteder er inkluderet i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed også i Grønt Danmarkskort. Derudover er anvendt registrering af områder med høj naturkvalitet (HNV-kort) således, at det ved gennemgang er sikret, at områder med HNV-score større end 5, er indeholdt i Grønt Danmarkskort.

2. Alle Natura 2000-områder indgår i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed også i Grønt Danmarkskort

3. De nationale kriterier:

a) følgende områder er udpeget som områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed Grønt Danmarkskort: samtlige registrerede naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (moser, enge, overdrev, heder, strandenge, samt søer og vandløb), Udvalgte målsatte vandløb, som ikke er beskyttet efter lovens § 3, skove med biologisk værdi, fredede områder med store naturbeskyttelsesinteresser, natur- og vildtreservater, genoprettet lavbund, ekstensive arealer inden for strandbeskyttelseslinjen

b) Arealer, der kan udvide eller skabe sammenhæng mellem Natura 2000-områder og øvrige områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, er udpeget som potentielle naturområder. F.eks. arealer, hvor de fysiske forhold giver mulighed for at naturen kan genskabes indenfor en kort- til mellemlang tidshorisont, som f.eks. lavbundsjorde og potentielle overdrev, skove med potentiale for et øget naturindhold, rørlagte vandløb omfattet af vandområdeplaner m.m.

c) Arealer som kan bidrage til klimatilpasning, forbedring af vandmiljøet eller tilbyde rekreative muligheder er inddraget i potentielle naturområder ved at udpege: arealer som ifølge kommunens planlægning er udlagt til skov, natur og/eller rekreative formål, marginale jorder, som med fordel kunne udlægges til ny natur og arealer, som er skrånende mod sårbar natur, herunder vandløb, og ved udlægning til natur vil kunne udgøre en skærmende buffer, så næringsstoftilførslen til de følsomme naturområder kan reduceres

Desuden er det konkret vurderet, hvorvidt udpegningen er i overensstemmelse med den øvrige planlægning.

Hertil har Miljøstyrelsen fået udarbejdet et 'Biodiversitetskort' som bl.a. viser, hvor der er observeret truede arter, de såkaldte rødlistede arter på landjorden, samt hvor der er en høj sandsynlighed for, at de kan leve.

Biodiversitetskortet består i en prioritering af naturarealer efter deres betydning for Danmarks biodiversitet. Kortet rummer en national prioritering i form af en analytisk udpegning samt en lokal prioritering i form af en vægtet bioscore, som indikerer arealernes betydning som levesteder for rødlistede arter.

 Sammen med Grønt Danmarkskort danner Biodiversitetskortet grundlag for kommunens arbejde med naturforvaltning.

Naturrådets rolle og sammenhæng over kommunegrænser

Odder Kommune har sammen med Aarhus, Horsens, Hedensted, Samsø, Silkeborg og Skanderborg kommuner etableret Naturråd nr. 9, bestående af repræsentanter fra landbrugsorganisationer samt grønne organisationer. Naturrådet har tidligere fremlagt en række anbefalinger til kommunernes arbejde med udpegninger af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Naturrådets anbefalinger er inddraget i udpegningen af Grønt Danmarkskort. Overordnet ønsker Naturrådet, at tilbagegangen i biodiversitet bliver vendt, og at diversitet i både arter, naturtyper og landskaber prioriteres i både land- og byzone med hensyntagen til udviklingsmulighederne for landbrugserhvervet.

Derudover ønsker Naturrådet, at Grønt Danmarkskort skal give bedre adgang til naturen og styrke interessen for naturen. Som anbefalet af Naturrådet er udpegningen af potentiel natur foretaget på baggrund af vurdering af arealernes potentiale, og mange udpegninger ligger på marginal landbrugsjord, dvs. nærringsfattige sandjorde og lavbundsarealer. Endvidere er der lagt vægt på ådale, når der skal skabes sammenhængende natur.

Der er gennem møder og dialog med Horsens, Skanderborg og Aarhus Kommune sikret sammenhæng i Grønt Danmarkskort.

Udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort

Ved justering af planloven februar 2020 er der fremsat krav til, at kommunerne redegør for i hvilken grad, kommunens planlægning for udvikling af naturområder indenfor Grønt Danmarkskort er realiseret.

Grønt Danmarkskort dækker samlet set 7.702 ha ud af ialt 22.500 ha. 

Fordelingen på områder med særlig værdifulde naturbeskyttelsesinteresser, potentiel natur, økologiske forbindelser og potentiel økologiske forbindelser ses af tabel nedenfor:

 

	Kommuneplan 2025 (ha)
Særlig værdifuld naturbeskyttelse	5831
Potentiel natur	1830
Økologiske forbindelser	5672
Potentielle økologiske forbindelse	2457

 

Siden Kommuneplan 2021-2033 har Odder Kommune gennemført følgende projekter, der har til formål at styrke kvaliteten i Grønt Danmarkskort:

Natura 2000 område ”Horsens Fjord, havet øst for og Endelave”

I 2022 er der etableret hegning af ca. 18 ha strandenge på Horskær, hvor der planlægges helårsgræsning med kvæg.

Kommunen har haft en faciliterende rolle ift. igangsætning af naturpleje af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Dette har bl.a. ført til at der er søgt om midler til hegning af mere end 30 ha sammenhængende natur ved Lerdrup Bugt.

Græsningsprojekt ved Splidholm, hvor der i dag er sommergræsning med kvæg på ca. 17 ha strandeng. 

Undersøgelse af muligt lavbundsprojekt på 32 ha, hvoraf 9,5 ha ligger indenfor Natura 2000 mens det resterende er grænser til. 

Grønt Danmarkskort udenfor Natura 2000 områder

Der er igangsat en forundersøgelse til et større afgræsningsprojekt på Tunø for bl.a. at sikre udbredelsen af Grønbroget tudse. Projektet bliver et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Odder Kommune, private lodsejere og private dyrholdere.

Der er opsat hegn og igangsat ekstensiv græsning på 2 ha. beskyttet eng ved Odder Renseanlæg.

Der er opsat hegn og igangsat ekstensiv græsning på 3 ha. tidligere landsbrugsjord ved Blæsbjerg bakke. Den nye hegning er en udvidelse af en allerede eksisterende afgræsning af et beskyttet naturareal.

Der er indført helårsgræsning på 6,46 ha i Sondrup grusgrav.

50% af kommunale skove er udpeget som urørte og der er igangsat en indsatsplan for at øge naturkvaliteten.

Der er etableret 22ha vådområde ved Fensholt, der skal reducere mængden af kvælstof til Norsminde Fjord.

Opsætning af hegn i Sondrup grusgrav. Hegnet er i alt 6,46ha.