Lavbundsarealer der udpeges til vådområder til forebyggelse af klimaforandringer og reduktion at næringsstoffer

Retningslinje 

Områderne, der udpeges til vådområde til forebyggelse af klimaforandringer og/eller reduktion af næringsstoffer fremgår af kortet.  

Ved projekter, som fjerner kvælstof eller fosfor, eller klimaprojekter eller projekter, hvor ny natur skabes, skal naturlige vandstands- og afstrømningsforhold søges genskabt.

I det åbne land skal anlæg til klimatilpasning tilpasses det omkringliggende landskab.

 

 

Handlinger i forbindelse med "Lavbundsarealer, der udpeges til vådområder til forebyggelse af klimaforandringer og reduktion af næringsstoffer" indvirker i/opfylder verdensmål "Klimaindsats" delmål 13.1, 13.1.2, og "Livet på land" delmål 15.1, 15.1.2, 15.3, 15.5, 15.9.

Formål

Kulstofrige lavbundsarealer vådlægges for at reducere drivhusudledningerne og hermed forebygge klimaforandringer. Vådlægning af lavbundsjorder kan konkret opnås ved at afbryde de eksisterende drænrør og -grøfter, som afvander markjorden. 

Krogstrup bæk

Genåbning af 2 strækninger i den yderste del af vandløbet. De to strækninger er hhv. 370 og 890 m.

Krogstrup bæk ligger i vandopland o5589_x, Assendrup bæk – Vedslæt Mølle. Hovedvandoplandet er Randers Fjord. Vandløbet har en total længde på 5,83 km og er målsat til god økologisk status.
Den del af vandløbet som ikke er rørlagt er desuden beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 som beskyttet vandløb.
Vandløbet har i dag god økologisk tilstand, men er kun målt på én ud af i alt seks parametre.

Før vandet havner i Randers fjord løber det gennem Skanderborg Sø, Mossø, Julsø, Silkeborg Langsø og herfra videre i Gudenåen før det ender i Randers Fjord.
De respektive søer, Gudenåen samt Randers Fjord har alle en målsætning i Vandområdeplan 3 om god økologisk tilstand. Kun et en meget lille del af området har opfyldt miljømålet.

Ved at fritlægge den rørlagte del af vandløbet, og udvide bræmmerne langs vandløbet, vil det kunne skabe forbedret levesteder for vandløbets tilknyttet flora og fauna. Ved at udvide ådalen og ligge vandløbet terrænnært, vil ådalen kunne tilbageholde og omsætte næringsstoffer.

Haldhaven  

Vandløbet Haldshave Grøft er målsat på flere strækninger med miljømål god økologisk tilstand. Vandløbet ligger i oplandet c00218, Rindelev Bæk - Nørreskov – Grøft. Vandløbet har ligesom Krogstrup bæk, sit hovedopland i Randers Fjord.

Haldshave grøft er rørlagt på tre mindre strækninger syd for moseområdet. De tre strækninger er på hhv. 217 m, 160 m og 324 m. I den sydlige del af mosen ligger et ca. 8 ha stort område, som ligger i en lavning. Her ville det være fordelagtigt at genåbne den rørlagte del af vandløbet, lægge det i terræn, og lade det 8 ha store område fungere som et vådområde.
Dette vil dels bidrage positivt til vandløbets flora og fauna, den eksisterende omkringliggende natur, hvor der er flere beskyttede naturtyper, sø, eng og mose.
Desuden vil en vådlægning og fritlæggelse af vandløbet bidrage med reduktion af udledning af næringsstoffer til Randers Fjord.

Torrild Mose

Den østlige del af Torrild Mose op til Skellergaardsvej blev i 2023 indvilget som en del af Fensholt vådområde projekt. Projektet bestod i at genslynge og åbne den rørlagte del af Stampmølle bæk gennem mosen. Vandløbet er anlagt i et terrænnært profil således der sker periodiske oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. 
Projektets samlede kvælstofreduktion ved udtag af landbrugsarealer, overrisling/infiltrering samt oversvømmelse med vandløbsvand udgør i alt 2.033 kg N/år, hvilket svarer til en arealspecifik reduktion på 94 kg N/ha/år. Projektområdet er en del af oplandet til Norsminde Fjord, der ifølge bekendtgørelsen har et målsat reduktionskrav på 9,3 tons kvælstof. Gennemførsel af projektet vil derfor bidrage til opfyldning af kvælstofreduktionskravet til Norsminde Fjord.
Stampmøllebækken er stadig rørlagt på en strækning øst for Skellergaardsvej ned mod Fensholt skov. En fritlægning vil bidrage positivt til vandløbets flora og fauna, den eksisterende omkringliggende natur, hvor der er flere beskyttede naturtyper, sø, eng og mose.

Kysing Fjord

Kysing Fjord blev i 1832 halveret i forbindelse med et stort landindvindingsprojekt. Det tilbageværende fjordområde (Norsminde Fjord) er i dag en lavvandet fjord hvor de omkringliggende naturområder, er meget vigtige rasteområde for vand-fugle og er udlagt både som et internationalt fuglebeskyttelsesområde og vildtreservat. Stort set hele projektområdet er intensivt dyrket landbrugsareal. Der ligger dog en enkelt beboelsesejendom indenfor projektområdet.

Vandmiljøet i Norsminde fjord er i dag stærkt belastet af næringsstoffer og fjorden er i dårlig miljøtilstand. Næringsstofferne stammer fra landbrug, spildevand og et lag af bundslam i fjordbundens sediment.  
I 2019 blev en rapport inkluderende en teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse udført af Orbicon.

Projektforslaget beskriver hvordan de nuværende diger, kanaler og tekniske anlæg inden for den inddæmmede del af Kysing fjord enten nedbrydes eller sikres. Projektet beskriver en reetablering en samlet Kysing Fjord i sin oprindelige form, samt en genskabelse af de to tidligere øer i den norlige del af Kysing Fjord, Grimsholm og Kalvø.

Rapporten estimerer med afsæt i omfattende modelberegning baseret på en række målinger, at der kan reetableres 178 ha frit vandspejl og størstedelen af det genskabte fjordområde vil have dybder på mere end 2 meter.

De validerede og kalibrerede modelberegninger i rapporten estimerer, at etablering af en markant forøgelse af fjordens vandvolumen i kombinationen med udtagningen af landbrugsjord i Kysing Sø vil resultere i en lavere koncentration af kvælstof end i dag og bidrage til indsatserne i vandområdeplanerne.

Norsminde Fjord udgør i dag en meget vigtig fuglelokalitet for rastende vadefugle. Med en markant udvidelse af raste- og fourageringsområder skabes der helt nye biotoper for vandfugle, vadefugle og engfugle på højde med andre betydende vådområder som Årslev Engsø og Egå Engsø, men med den forskel, at området også bliver marint og med forskellige saltholdigheder i fjorden. Projektet vurderes at være af national betydning, og vil kunne øge den rekreative værdi for ornitologer og andre naturinteresserede i det tæt befolkede østjyske område omkring Aarhus.

Projektet medfører etablering af nye arealer med eng og strandeng, langs hele bredden omkring den nye fjord. Kvaliteten af de fremtidige naturarealer er usikkert og være meget afhængig af hvilken drift som vil blive praktiseret på arealerne.

Foruden de naturmæssige værdier, vil en genskabelse af Kysing Fjord også medvirke til en forbedring af rekreative muligheder ved og omkring fjorden.

Afkastet af den ejendomsmæssige forundersøgelse, gav anledning til at sætte en stopper for projektet da der ikke var opbakning til at forsætte. Med nærværende retningslinje genoptages projektet. 

Randlev og Ørting Mose

Naturstyrelsen har udført en ejendomsmæssig og teknisk forundersøgelse af et ca. 400 ha. stort projektområde. Projektet er et klima-lavbundsprojekt beliggende syd for Odder i henholdsvis Ørting og Randlev Moser. Forundersøgelsesområdet berører ca. 130 ejendomme, og 160 lodsejere. Den arronderede projektgrænse udgør 115,1 ha i Ørting mose og 131 ha i Randlev mose.

Ca. 355/400 ha af arealet inden for projektområdet består af kulstofholdige lavbundsjorde, hvor landbrugsmæssig drift medfører udledning af CO_2.
Projektets primære formål er at reducere emissionen af CO₂ fra arealerne ved at gøre jorden vådere således nedbrydning af det organiske materiale i jorden reduceres. Arealerne vådgøres ved at afbryde dræn og grøfter.

Gennemførsel af projektet vil bidrage med en reduktion af drivhusgasser på 3.062 t CO₂/år og 2.384 t CO₂/år for henholdsvis Ørting og Randlev Mose. Foruden reduktion af udledning af drivhusgasser vil projektet også bidrage til en reduktion af kvælstof (N) tilførslen til Norsminde fjord. I alt vil projektet bidrage med en kvælstofreduktion til fjorden på 4.806 kg N/år. Dette svarer til et bidrag på ca. 27 % af den samlede indsats der skal til for at nå reduktionskravet på 17,8 t N/år jf. vandområdeplanerne.

Gennemførsel af projektforslaget vurderes foruden at bidrage med klima og miljø formål også at bidrage positivt til den eksisterende natur, og de beskyttede naturtyper i området. Projektet vil bidrage med ekstensivering af driften i området, som i samspil med genskabelse af naturlig hydrologi vil medføre en øget udstrækning af sammenhængende arealer af mose, eng og vandhuller.

Naturstyrelsen starter nu i samarbejde m. Landbrugsstyrelsen en jordfordeling, hvor det tilstræbes at skaffe erstatningsjord til de lodsejere, der måtte ønske dette.