Retningslinjer
Skovrejsningsområder fremgår af kortet.
Skovrejsningsområder omfatter områder, hvor tilplantning med skov er ønsket af hensyn til beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcen, fremme af friluftsinteresser, fremme af den biologiske mangfoldighed og biodiversitet samt forebyggelse af klimaforandringer.
Eltransmission tillader ikke i servitutareal for luftledningsanlæg, at der etableres skovrejsning samt beplantning med træer og buske, der bliver mere end 3 m høje. Denne retningslinje får indvirkning på nyt skovrejsningsområde beliggende syd for Skovgårdsvej og vest for Bakkegårdsvej, samt nyt skovrejsningsområde ved Krogstrupvej samt nyt skovrejsningsområde ved Boulstrup. Beplantning uden for servitutarealet kan ske, såfremt det sikres, at træer og buske ikke kan vælte og beskadige elanlæg jf. Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside vedr. "Beskæring af træer i nærheden af luftledninger".
Handlinger i forbindelse med "Skovrejsning" indvirker i/opfylder verdensmål "Bæredygtige byer og lokalsamfund" delmål 11.3 og "Klimaindsats" delmål 13.1 og "Livet på land" delmål 15.1, 15.1.1, 15.2, 15.3, 15.5, 15.9.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at pege på de områder, hvor Kommunalbestyrelsen kan anbefale rejsning af ny skov. Etablering af skov kan understøtte landskabets karakter, beskytte drikkevandsinteresser, forebygge klimaforandringer og give mulighed for at øge biodiversiteten og give plads til flere arter.
Redegørelse
Skovrejsningsområderne danner grundlag for statslig og kommunal skovrejsning samt for offentlig støtte til privat skovrejsning.
I regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark (2022) fremlægges et mål om etablering af 250.000 Ha ny skov. Helt konkret ønskes, at skovarealet i løbet af en trægeneration (80 – 100 år) kommer til at udgøre 20 til 25 % af Danmarks samlede areal. Danmarks samlede skovareal blev i 2022 opgjort til 643.000 Ha, hvilket svarer til ca. 15 %. Sammenlignet med EU er Danmark et skovfattigt land. Det gennemsnitlige skovareal for EU er 37 %.
Ønsket om at fremme skovtilplantningen skyldes bl.a. at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode. I dag planter man skov for at beskytte grundvandet, sikre adgang til attraktive naturarealer, forbedre forholdene for dyr og planter og for at binde CO2. Under skovene får grundvandet en bedre kvalitet sammenlignet med grundvandet under landbrugsarealer. Undersøgelser viser også, at der dannes lige så meget grundvand under løvskove som under landbrugsjord. Skovrejsning er derfor et effektivt redskab til at sikre lokale drikkevandsinteresser og forbedre forholdene for dyr og planter. En stor del af vores truede plante- og dyrearter er knyttet til løvtræer, der er oprindelige i Danmark
Nye muligheder for skovrejsning
Skovarealet i Odder Kommune udgør p.t. ca. 30,05 km², hvilket svarer til 13,4 % af kommunens samlede areal på 225 km². Arealer udpeget til skovrejsning udgør i alt ca. 10,66 km² eller knap 5 % af kommunens samlede areal. Såfremt alle arealer til skovrejsning realiseres vil Odder Kommunes skovareal udgøre 18,1 % af kommunes samlede areal. Siden den sidste planperiode er der i efteråret 2024 etableret 1.77 ha (0,02km²) skov syd for Halling.
Med denne planperiode udpeges 1 nyt areal, hvor der skal ske grundvandsbeskyttelse af drikkevandsboringerne. Det nye skovareal ligger ved Odder Vandværk A.m.b.a ved Fillerup (Ulvskovværket). Derudover er der udpeget 4 nye bynære skovarealer, som også ligger tæt ved drikkevandsboringer til Oldrup Vandværk A.m.b.a, Balle Vandværk A.m.b.a, Gylling Vandværk A.m.b.a samt ved Torrild Vandværk A.m.b.a. Skovarealet ved Torrild Vandværk ligger i den nordvestlige del af Torrild, hvor det bliver muligt at etablere et større sammenhængende bynært skovområde.
Skov nær boligområder giver mulighed for let tilgængelighed til rekreation og naturoplevelser og bidrager betydeligt til lokalbefolkningens sundhed og velvære. I denne planperiode udlægges 2 bynære skovarealer ved Boulstrup. Skovarealerne er fremkommet efter den strategiske planlægning for Boulstrup "Bedre forbundet". Det ene område ligger mellem Houvej og stationsbyen Boulstrup og skal afskærme byen mod Houvej. Det andet område ligger ved landsbyen Boulstrup som et rekreativt element langs en ny vandrerute.
Muligheder for skovrejsning udlagt i tidligere planperioder
Ved etablering af skovrejsningsområdet ved Gylling skal sigtelinje mellem Gylling Kirke og Falling Kirke iagttages så denne friholdes for skovrejsning. Skovrejsning ved Hou nordvest understøtter byens landskabskarakter med spredte skovområder i og nær ved Hou by. Realisering af denne skov er således vigtig, ikke kun af hensyn til lokalbefolkningens sundhed og biodiversitet m.m. men også for at understøtte landskabets karakter. Ved etablering af skovrejsning i dette område skal der indarbejdes en åben udsigtskile fra Spøttrup Strandvej til Halling Kirke, idet Halling Kirke er synlig fra Spøttrup Strandvej.
Herudover har vi 3 eksisterende områder til bynær skov ved Saksild, Neder Randlev og Boulstrup. Arealet ved Boulstrup er ligeledes udlagt for at beskytte grundvandsinteresserne.
Derudover er der udpeget 2 mindre arealer til skovrejsning beliggende ved Grobshulevej og Rudevej. Udpegning af skov i området omkring Torrild er gjort på baggrund af landskabskarakteranalysen, hvor netop de store, gamle skovområder er en væsentlig karakter i de bevaringsværdige landskaber.
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Som beskrevet ovenfor udlægges der med Kommuneplan 2025-2037 4 nye områder til skovrejsning i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det primære hensyn er at beskytte grundvandet tæt ved vandværkernes boringer, men de nye skovarealer, vil også kunne benyttes som rekreative bynære skove.
Der er udlagt områder omkring følgende BNBO´er til vandværkerne: Odder Vandværk Ulvskov, Torrild Vandværk, Oldrup Vandværk, Balle Vandværk og Gylling Vandværk.
Skovrejsningsordningen
Bestemmelser i skovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes etablering af sluttet skov af højstammede træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte sig af tilbuddet om offentlig støtte til skovrejsning. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø administrerer ordningen og træffer afgørelse om tildeling af tilskud. Skove, som anlægges med offentligt tilskud, pålægges fredskovspligt.
Privat skovrejsning er en del af den danske landbrugsreform 2023, som har til formål at understøtte EU´s fælles målsætninger, om en økonomisk bæredygtig landbrugssektor, fremme den grønne dagsorden indenfor miljø, klima og natur samt styrke udviklingen i landdistrikterne.
Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/ eller indre farvande. Der ud over er formålet med privat skovrejsning at beskytte drikkevandsressourcer og binde kulstof. Det er også muligt at søge tilskud til skov med biodiversitetsformål, som vil bidrage til at sikre stabile levesteder for de dyre- og plantearter, som er tilknyttet skov. Ansøgninger inden for områder med 'skovrejsning ønsket' har højeste prioritet, når der uddeles tilskud til skovrejsning.
Udnyttelse til andre formål
Skovrejsningsområderne har ikke karakter af arealreservationer. Før der er sket tilplantning, er udpegningen af et skovrejsningsområde således ikke i sig selv til hinder for, at området i stedet anvendes til landbrugsformål, byudvikling eller f.eks. vejanlæg efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land.
Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder
Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer og beskyttelse af søer, vandløb, moser, heder, enge, overdrev, strandenge og strandsumpe samt museumslovens beskyttelse af fortidsminder, sten- og jorddiger gælder også inden for skovrejsningsområderne.