Klimastrategi

Mål

Kommunalbestyrelsen:

• Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort ved nedsivning eller til våde regnvandsbassiner.
• Vil sikre bygningsmassen gennem krav til nybyggeri og -anlæg på arealer truet af oversvømmelse.

 

Handlinger i forbindelse med "Klimastrategi" indvirker i/opfylder verdensmål "Bæredygtige byer og lokalsamfund" delmål 11b, "Klimaindsats" delmål 13.1, 13.3 samt "Partnerskaber for handling" delmål 17.17.

Redegørelse

Der er behov for, at byer, bygninger og landskaber tilpasses et ændret klima med bl.a. øgede regnmængder og havvandsstigning. Klimaet vil fremover være præget af mere ekstreme vejrsituationer som eksempelvis skybrud, storme, tørker og stormfloder. En håndtering af disse udfordringer kræver en bredt forankret indsats fra såvel offentlige som private parter.

Klimatilpasning er endnu et hensyn - i en i forvejen lang række hensyn - som vi skal håndtere, når vi forandrer vores byer. Hvad enten det handler om øgede regnmængder eller havvandstigninger, er det en betydelig udfordring for byerne, men også en mulighed for på en gang at skabe bedre byer på en lang række andre parametre. Vi har mulighed for at sammentænke klimatilpasning med andre vigtige hensyn som f.eks byliv, blå strøg, arkitektur og design.

Med klimatilpasning arbejdes der med at tilpasse vores aktiviteter til ændringerne i klimaet. Det vil sige, at der bl.a. fokuseres på udformning og placering af nyt byggeri. Derudover fokuseres der på afledning af regnvand. Ved nye byggeprojekter skal der således udarbejdes et vandhåndteringsnotat med afsæt i en vejledning for vandhåndteringsplan fra kommunen.

Selvom vi kan forvente flere og mere voldsomme skybrud i fremtiden, er det heldigvis ikke hverdag. Ved at skabe vandrender og rensningssøer ved ny byudvikling bliver klimatilpasning et aktiv i hverdagen. Det øger områdets attraktivitet, og det skaber værdi for kommende beboere i området, da klimatilpasning både skaber tryghed for investeringen og for kommende beboere, der ikke risikerer oversvømmede huse.

 

Klimaregnskab

Kommunalbestyrelsen besluttede i sommeren 2020 at indgå i partnerskabet "DK2020-Klimaplaner for hele Danmark", og derved arbejde aktivt på at nå målene i Parisaftalen. Klimaalliancen er en fortsættelse af partnerskabet mellem KL og Realdania. Regionerne har ligeledes spillet en stor rolle i samarbejdet, men deres rolle indenfor klima afsluttes i løbet af 2025.

Odder kommune arbejder for, at kommunen som geografisk enhed skal have en netto-nul udledning af drivhusgasser inden 2050 og et delmål om 70 procent i 2030.

For at kunne dokumentere hvilken retning CO₂ udledningen går, har Odder Kommune fået udarbejdet et klimaregnskab af PlanEnergi gennem et samarbejde med Region Midtjylland.

Regnskabet tager udgangspunkt i tal fra regnskabsåret 1990. Siden 2018 er der hvert andet år udkommet data for regnskabet, som er inddelt i de overordnede kategorier:

Energi, Landbrug, Arealanvendelse,  Affald og Spildevand og Industrielle processer. 

Fremadrettet vil klimaregnskabet kunne ses på Spar Energi, hvor der hvert år vil udkomme nye data for hvordan Odder Kommunes CO2 regnskab udvikler sig. 

CO2 regnskabet for 2022 kan ses på nedenstående figur.

Tallene viser en lille stigning fra 2020-2022. Dette skyldes primært, at der i 2022 var brand på Studstrupværket i Aarhus. Da Odder Kommune modtager fjernvarme fra Studstrupværket, og da branden førte til, at der i stedet for træpiller blev brugt kul, havde det en negativ indflydelse på Odder Kommunes CO2 regnskab. 

Derudover var der fra 2020 til 2022 en stigning i transporten, da store dele af samfundet i 2020 var lukket ned pga. Corona. 

Der arbejdes i Odder Kommune videre på at reducere CO2 aftrykket, gennem indsatserne i DK2020-planen. 
Bl.a. vil opsætning af flere vindmøller, etablering af solcelleparker og et biogasanlæg være med til at reducere energiaftrykket i kommunen. 

Klimatilpasning

Klimatilpasning er relevant for både virksomheder, landbrug, borgere, kommunale bygninger og infrastruktur m.v. Målet er at sikre et beredskab, der i uvante og ekstreme vejrsituationer kan reducere og helst helt hindre skader.

I 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den første klimatilpasningsplanen. Her blev grundlaget lagt for at udpege områder i Odder Kommune, der var i særlig risiko for oversvømmelser. Der er siden blevet arbejdet videre med dette og i den seneste  klimatilpasningplan fra 2022 blev der udarbejdet flere indsatsområder. Områderne blev valgt ud fra et værdimæssigt og sandsynlighedsmæssigt perspektiv. 

Ud fra disse kriterier blev 7 områder udvalgt, som var i særligt risiko for oversvømmelser, og som derved blev prioriteret først. Handlinger for indsatsområderne består typisk af analyser og forundersøgelser, som skal ligge til grund for en beslutning om at lave en handleplan.

Indsatsområderne og metoden for at udpege disse områder er at finde i klimahandlingsplanen 2022 og kan tilgås via link under "Læs mere" i højre side. 

De nyeste tal fra DMI's Klimaatlas er listet nedenfor og er det bedste bud på hvordan klimaet udvikler sig til slutningen af århundredet (2071-2100) med det høje udledningsscenarie (RCP8.5): 

• Siden 1870'erne er den gennemsnitlige temperatur i Danmark steget 1,5 ◦C. Den årlige gennemsnitstemperatur forventes at stige med ca. 3,4 ◦C over hele landet ift. referencepunktet i 1870'erne. Der vil ikke være store regionale forskelle.
• Temperaturen kommer under frysepunktet omkring 30 dage per år, sammenlignet med
  ca. 80 dage i dag. Vækstsæsonen bliver næsten 3 måneder længere og vil vare
  omkring 11 måneder.
• Antallet af hedebølgedage stiger fra 1 til 9 dage per år. Varmebølger kan blive meget
  almindelige om sommeren. Vi kan forvente ca. 31 dage med varmebølge fremover, sammenlignet
  med kun 7 i dag.
• Den gennemsnitlige årlige nedbør er i Danmark steget ca. 100 mm siden 1870'erne. Om vinteren stiger mængden af nedbør med 21 %. Da temperaturen samtidig er
  stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn.
• Det er meget usikkert om nedbørsmængden om sommeren stiger, falder eller forbliver uforandret. Nedbøren vil dog oftere være i form af kraftige byger, og vi vil opleve ca. 40% flere skybrud.
• Middelvandstanden i havet stiger, og stigningen accelererer. Vandet stiger mindst i Nordjylland
  og mest i det sydvestlige Jylland. Denne forskel skyldes landhævningen af Danmark som sker simultant. Middelvandstanden kan ved kysten i Odder Kommune forventes at stige 60 cm, men tallet er dog forbundet med stor usikkerhed. 
• Stormfloderne rammer langt voldsommere. Når middelvandstanden hæves, så vil en
  stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højt op over
  terrænet. Den stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan
  ske flere gange årligt i slutningen af dette århundrede.

Grundvandet er i gennemsnit steget 1 meter de sidste 30 år og forventes at stige yderligere. Det kan give problemer med oversvømmelse i lavtliggende områder, og øge risiko for nedsivning af pesticider til grundvandet.

Derudover vil flere borgere oftere opleve vand i kældre og i deres haver. Mange vil ligeledes opleve problemer med at komme af med deres overfladevand, hvis de ligger i lavere liggende områder.

På Tunø vil der være risiko for indtrængning af salt i grundvandet, hvilket også kan ske i andre kystnære områder.

Klimaændringerne vil få indflydelse på bygninger, infrastruktur, landbrug, kystbeskyttelse, naturforvaltning m.m.

Kommunens vejnet vil blive belastet af øget nedbør. I den forbindelse bemærkes, at et vedligeholdt vejnet er mindre udsat for påvirkninger.

Landbruget vil formentlig få en længere og varmere vækstsæson. Det kan føre til produktion af nye afgrøder, samtidig med at den øgede nedbør og højere grundvandsspejl vil være en udfordring på lavtliggende arealer.

Generelt gælder, at de skader, som vandstandsstigninger og oversvømmelser forårsager, skal afhjælpes af ejerne. Som udgangspunkt er det således ikke det offentliges ansvar at afhjælpe vandskader på privat ejendom.