Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer har Odder Kommune pligt til at miljøvurdere planer og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, der kan få væsentlige indvirkninger på miljøet. Miljøpåvirkningen vurderes ud fra et bredt defineret miljøbegreb. Det omfatter den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer.

Der er derfor foretaget en miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2025-2037, hvor følgende ændringer i retningslinjer og retningslinjeudpegninger samt rammeudlæg er vurderet:

  • Byvækst (nye arealudlæg)
  • Veje (ændring i retningslinje fastlægger rammen for fremtidige anlægstilladelser)
  • Lavbundsarealer, der udpeges til vådområder til forebyggelse af klimaforandringer og reduktion af næringsstoffer (ny retningslinje og nyt retningslinjekort)
  • Skovrejsning ønsket (ændringer i udpegninger på retningslinjekort)
  • Cykel-, vandreruter og ridestier (ændringer i udpegninger på retningslinjekort)

Rammeudlæg i Odder og omegn

  • Ramme nr. 1.C.33, mulighed for stationsnære boliger ved Letbanen
  • Ramme nr. 1.BL.101, udvidelse af afgrænset by Fillerup
  • Ramme nr. 1.SOL.2, 5 ha til landbaseret solcelleanlæg ved Fillerup
  • Ramme nr. 1.RE.17, rekreativt område ved Blæsbjerg
  • Ramme nr. 1.V.4, vindmølleområde ved Rathlousdal

Rammeudlæg i Saksild og omegn

  • Ramme nr. 3.B.4, en mindre udvidelse
  • Ramme nr. 3.B.12, bosætningsby Norsminde
  • Ramme nr. 3.Bl.5, bosætningsby Assedrup
  • Ramme nr. 3.V.1, vindmølleområde ved Norsminde

Rammeudlæg i Boulstrup og omegn

  • Ramme nr. 4.BL.1, bosætningsby Boulstrup, udvidelse af eksisterende ramme
  • Ramme nr. 4.BL.10, udvidelse af afgrænset by Neder Randlev
  • Ramme nr. 4.B.3, bosætningsby Boulstrup, nyt rammeområde
  • Ramme nr. 4.F.1, mindre udvidelse af Hygge Strand Camping ved Hølken Strand
  • Ramme nr. 4.RE.1, rekreativt område ved Kastanjehaven i Boulstrup
  • Ramme nr. 4.RE.2, rekreativt område ved byengen i Boulstrup

Rammeudlæg i Gylling og omegn

  • Ramme nr. 6.BL.3, afgrænset by Alrø
  • Ramme nr. 6.B.3, bofællesskab i Gylling

Yderligere læsning se Miljøvurdering af Kommuneplan 2025-2037  i ”Læs mere” -boksen.