Forebyggelse af erosion

Retningslinje

Ved planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg og ændret arealanvendelse i områder med risiko for erosion, skal der etableres foranstaltninger til sikring mod erosion.

Områder med fare for erosion fremgår af kortet. Her vises omfang og størrelse af kysterosion ved en 100-års stormflod i år 2120.

Statisk kort

 

Handlinger i forbindelse med "Klimatilpasning" indvirker i/opfylder delmål 11b, 13.1, 13.3 og 17.17.

Formål

Formålet med retningslinjerne er, at forebygge og minimere erosionsskader langs kysten, og dermed risikoen for oversvømmelse. Med nye modelleringsværktøjer som kystplanlægger og KAMP er det nu muligt at lave et kvalificeret bud på hvilke områder, der bliver erosionstruet helt frem til år 2120.

Afværgeforanstaltninger for erosion er ofte komplekse løsninger der omfatter et større område, og som kan være meget omkostningstunge. Det er derfor nødvendigt at planlægge på lang sigt under hensyn til kommunens ønsker til udvikling af kyst- og strandstrækninger.     

Redegørelse

I Danmark opleves der voldsommere vejr med store ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrhændelser såsom skybrud og stormflod. Derudover forventes en stigende grundvandsstand og øget havvandsstigning, som følge af klimaændringerne. Dette vil medføre flere oversvømmelser og mere kysterosion, hvilket kan blive dyrt, både for den enkelte grundejer og for samfundet som helhed.

Påvirkningen fra bølger både på sandstrand og på stenstrand medfører erosion. På sandstrande medfører erosionen transport og omfordeling af sandet. Sand og stenstrande er følsomme over for bølgernes aktivitet og erosion, hvorved bygninger mv. trues af oversvømmelse og ødelæggelse.

Langs østkysten i Odder Kommune er den primære strømretning nordgående, men bølgeretning sydvestlig, hvilket resulterer i en primær erosion på læsiden (sydsiden) af allerede etablerede kystsikringer, som f.eks. høfder og ledeværk.

Datagrundlag

Kortdata stammer fra Kystdirektoratets redskab ”Kystplanlægger”, som er en landsdækkende risikovurdering for erosion og oversvømmelse. For de enkelte kyststrækninger er udarbejdet vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag, som kan anvendes i planlægning og indsats for klimatilpasning i kystzonen. Kort med erosionsfare vises for en 100 års hændelse i år 2120. På www.kystplanlægger.dk er det muligt at se information på kort og mellemlang sigt. 

I ”Kystplanlægger” anvendes klimascenariet, RCP 8.5. I dette klimascenarie stiger temperaturen i Danmark med ca. 3,4˚C frem mod 2071-2100 i forhold til gennemsnittet for perioden 1981-2010. Dette scenarie anbefales til planlægning, hvor der er høje krav til robusthed, og med en tidshorisont ud over 2050.

Udsatte kyststrækninger

Erosionskortene viser tre områder i Odder Kommune, hvor der både er erosionsfare og erosionsrisiko: Saksild Strand, Dyngby Lyng og Hou. Erosionsrisiko kobler erosionsfare med oplysninger om økonomisk konsekvens ved hændelsen.

Det anbefales, at der inden år 2040 laves en strategi for afværgeforanstaltning ved Saksild Strand, og inden 2070 for Dyngby Lyng og Hou. 

I Hou er erosionsfaren håndteret som en del af ”Udviklingsplan for klimatilpasning – Hou, Havet kommer” (forventet politisk behandlet i 2021).

Status og proces

Kommuneplan 2021-2033 er vedtaget af Odder Byråd den 13.12.2021.

Plan og Agenda 21 strategi 2020
Plan og Agenda 21 strategi 2020 er vedtaget af Odder Byråd den 31. 8. 2020

Læs mere

www.kystplanlægger.dk  vises andre planlægningshorisonter og hændelser.

Kystplanlægger