Kattegatforbindelsen

Mål

Kommunalbestyrelsen:

  • Vil deltage aktivt i forarbejderne til en Kattegatforbindelse
  • Vil arbejde for, at en Kattegatforbindelse får mindst mulig negativ påvirkning på borgere, miljø, natur og landskab
  • Vil arbejde for, at en Kattegatforbindelse bliver til størst mulig fordel for borgere og erhvervsliv
  • Vil arbejde for at anlægget bliver mindst muligt og at vej og togbane tænkes sammen
  • Vil arbejde for, at den kollektive trafik styrkes ved etablering af en Kattegatforbindelse

Redegørelse

En eventuel Kattegatforbindelse er et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter og projektet vil få stor betydning for Odder Kommune. Et anlæg af denne størrelse vil på alle parametre – nogle negative, andre positive, indvirke på livsvilkårene i såvel de berørte områder som i kommunen som helhed. Anlæg af såvel vej- som baneforbindelse mellem landets to største byer gennem Odder Kommune samt forbindelsesvej til E45 mod syd, vil placere Odder centralt i Danmark. Ikke kun geografisk som i dag, men infrastrukturelt og økonomisk. Såfremt anlægget skal realiseres er det vigtigt for Odder Kommune, at anlæggets aftryk på Odder Kommunes geografi bliver mindst muligt, sådan at dette medvirker til at reducere genevirkningerne. Ved anlæg af en kattegatforbindelse er det i både et klima- og trængselsperspektiv vigtigt, at den kollektive trafik prioriteres højt. Herunder muligheden for et lokalt stop samt kobling til letbanen.

Folketinget forventes i 2022, at træffe beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres en egentlig VVM-undersøgelse på baggrund af resultaterne og anbefalingerne i rapporten om de indledende linjeføringsovervejelser for en Kattegatforbindelse. Etablering af en Kattegatforbindelse er en Folketingsbeslutning, der vil blive gennemført ved en anlægslov. Vedtager Folketinget at gå videre med arbejdet med en Kattegatforbindelse, vil Odder Kommune søge maksimal indflydelse i processen.
Kommunalbestyrelsen har forpligtet Borgmesteren til gennem borgerinddragelse i efteråret 2021, at få Kommunalbestyrelsens anbefaling af en linjeføring. Dette sker gennem processen med kommuneplan 2021-33.

Hvis du vil læse mere omkring forundersøgelsen mv. kan du klikke i faktaboksen til højre.

Status og proces

Kommuneplan 2021-2033 er vedtaget af Odder Byråd den 13.12.2021.

Plan og Agenda 21 strategi 2020
Plan og Agenda 21 strategi 2020 er vedtaget af Odder Byråd den 31. 8. 2020