Retningslinjer
Der skal disponeres på en måde, så der er mulighed for at opretholde de eksisterende færgeruter i Hou og på Tunø.
Der skal sikres gode trafikforbindelser til havnene.
Handlinger i forbindelse med "Havne" indvirker i/opfylder delmål 11.2, 14.c og 17.17.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at fremme udviklingen af havnene og sikre en udnyttelse af deres transportpotentiale.
Redegørelse
I den forgangne planperiode er der ikke foretaget væsentlige ændringer på Trafikhavnen i Hou. For at sikre en bedre trafikal tilgængelighed til havneområderne pågår der en planlægning for trafiksanering af krydset Houvej - Strandvej - Færgehavnen - Havnepladsen. Trafikplanlægningen skal tage hensyn til de intentioner og principper, der er beskrevet i helhedsplanen for Hou Havn. Heri er der lagt stor vægt på, at der skal skabes liv på havneområdet. Dette fordrer, at der skal være gode forhold for både trafikanter og fodgængere.
Miljøkonsekvensrapport - VVM
Havneudvidelser, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun realiseres på baggrund af et kommuneplantillæg og en redegørelse for anlæggets virkninger på miljøet – Miljøkonsekvensrapport (tidligere VVM-redegørelse.)
Der skal altid udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1.350 tons.
Status og proces
Kommuneplan 2021-2033 er vedtaget af Odder Byråd den 13.12.2021.
Plan og Agenda 21 strategi 2020
Plan og Agenda 21 strategi 2020 er vedtaget af Odder Byråd den 31. 8. 2020