Natur og potentiel natur

Retningslinjer

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentiel natur fremgår af kortet.

De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentiel natur, udgør sammen med økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser Grønt Danmarkskort.

Indsatser, der bevarer og udvikler biodiversitet samt forbedrer adgangen til naturen prioriteres højest inden for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Ved prioritering af indsatser inden for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, indgår arealernes naturmæssige værdi og naturtypens udbredelse

Dyrkede arealer udpeget som potentiel natur skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs, natur eller vådområder. Ved etablering af ny natur prioriteres efter arealernes naturmæssige og rekreative potentiale samt mulige synergieffekter som reduktion af udvaskning af næringsstoffer og klimasikring.

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentiel natur skal friholdes for byvækst, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder for vilde planter og dyr.

For de særligt værdifulde naturområder gælder, at der ikke kan tillades indgreb, der tilsidesætter beskyttelseshensynene i områderne. Beskyttelseshensynene kan kun tilsidesættes i det omfang særlige samfundsmæssige eller planlægningsmæssige hensyn taler for det, eller i forbindelse med projekter, der har til formål at forbedre naturtilstanden i et større område eller forbedre offentlighedens adgang.

Inddragelse af potentiel natur til formål som kan vanskeliggøre, at arealet senere udvikles til natur, skal så vidt muligt undgås.

Dele af den bynære natur udgør en rekreativ ressource, som skal sikres for kommunens borgere og besøgende. Ved udarbejdelse af lokalplaner, som overfører et område til byzone eller ændrer anvendelsen af et område i byzone, skal det sikres, at de eksisterende naturområder bevares og forbedres. Det skal ligeledes sikres, at dele af området friholdes for bebyggelse og anvendes til etablering af ny natur, som udformes, så den øger biodiversiteten eller den rekreative udnyttelse af området.

 

 

Handlinger i forbindelse med "Natur og potentiel natur" indvirker i/opfylder delmål 15.1, 15.2, 15.5, 15.8, 15.9.

Formål

Det overordnede mål med retningslinjerne er at øge biodiversiteten i Odder Kommune.  Naturværdierne inden for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal udvikles og styrkes, så de rummer et rigt plante- og dyreliv.  Det samelede naturareal skal øges og naturarealerne skal bindes sammen, så især de sjældne og trængte arter kan styrkes og få mulighed for at spredes til nye områder.  Ved at skabe bedre og mere natur og gerne by- og bolignære naturområder, vil det blive endnu mere attraktivt at besøge eller bosætte sig i Odder Kommune.

Redegørelse

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser rummer naturtyper eller levesteder for det naturlige dyre-, plante- og svampeliv. Der er tale om områder af særlig betydning for vilde dyr og planter og deres levesteder, herunder især Natura 2000-områder, beskyttede naturområder, skove, fredede områder og natur- og vildtreservater.

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udgør i alt 5780 ha.

Natura 2000

Kernen i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er Natura 2000-områderne, som er beskyttet af international lovgivning i form af EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektiver. Områderne er udpeget som Habitat-, Ramsar- eller Fuglebeskyttelsesområder, og rummer naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte - det såkaldte udpegningsgrundlag.  Odder Kommune rummer to Natura 2000-områder, som krydser kommunegrænser og skaber naturlig sammenhæng i Grønt Danmarkskort. Det drejer sig om Natura 2000-områderne "Horsens Fjord, havet øst for og Endelave" samt "Kysing Fjord".

I de statslige planer for Natura 2000-områderne, er der opstillet mål om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Kommunen har i overensstemmelse med Miljømålsloven udarbejdet Natura 2000-handleplaner for Natura 2000-områderne. Disse skal sikre, at målene i statens planer udmøntes. Derfor prioriteres naturindsatserne indenfor Natura 2000-områderne, i overensstemmelse med prioriteringen i Natura 2000-handleplanerne.

Herudover skal levevilkårene for arterne på habitatdirektivets bilag IV og på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I forbedres, og deres levesteder skal beskyttes både i og uden for Natura 2000-områderne.

Ved myndighedsbehandling af forslag til planer og projekter, skal der altid foretages en konkret vurdering af, om de i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, og om de kan skade yngle- og rasteområder for dyrearter eller ødelægge plantearter på EF-Habitatdirektivets bilag IV. Kun projekter, som kan afvises at skade 1) Bevaringsmålsætningerne for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og 2) Yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearterne samt 3) Områder med bilag IV plantearter, vil kunne gennemføres.

§ 3- beskyttet natur

Naturområderne omfatter eksisterende natur såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser, vandhuller og vandløb, der efter naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod tilstandsændringer. Herunder også områder i eksisterende byzone, selv om disse § 3-områder i nogle tilfælde kun er delvist beskyttet mod ændringer og således vil kunne bebygges eller ændres på anden vis.

Der er registreret ca. 1030 § 3-beskyttede naturområder i kommunen, hvoraf ca. 660 er vandhuller. Samlet set udgør naturområderne ca. 1142 ha eller 11,4 km². Der findes endvidere ca. 158 km § 3 beskyttede vandløb. 

Det er det enkelte naturområdes aktuelle tilstand der afgør, om et område er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Derfor vil antallet og arealet af § 3 beskyttede områder løbende ændre sig. Undtaget er § 3-vandløbene, der er konkret udpeget.

Der må ikke foretages aktiviteter, i eller uden for de beskyttede naturområder, der kan forringe naturtilstanden, men den nuværende lovlige anvendelse, fx høslæt og afgræsning, kan fortsætte som hidtil, jf. Naturbeskyttelsesloven. Herved plejes naturarealet, og der udvikles eller opretholdes en god naturværdi.

Indsatser indenfor områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en biodiversitetsplan. Udmøntning af denne plan skal bl.a. bidrage til at øge naturindholdet i særlige naturbeskyttelsesområder.

Naturgenopretning og naturpleje f.eks. vha. genskabelse af naturlig hydrologi, rydning af uønsket opvækst af træer og buske, samt afgræsning med kreaturer, heste, får eller geder, er vigtige dele af indsatsen for at bevare og forbedre områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Kommunen vil i samarbejde med lodsejere iværksætte aftaler om frivillig naturpleje, restaureringsprojekter eller ekstensivering af driften. Ved prioritering af plejeindsatser inden for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, vil Odder Kommune have særligt fokus på arealer med høj naturmæssig værdi og truede arter samt arealer, hvor risikoen for tilbagegang er stor.

Kommunalbestyrelsens indsats for at bevare og øge naturindholdet i særlige naturbeskyttelsesområder, vil i videst muligt omfang blive kombineret med nationale og internationale natur- og miljøstøtteordninger.

Potentielle naturområder

Potentielle naturområder består bl.a. af lavbundsjorde og stærkt skrånende arealer på sandjord med potentiale for at udvikle sig til naturområder. Det er arealer, som i dag er i omdrift, dvs. de jordbehandles hvert år eller med få års mellemrum, men hvor Kommunalbestyrelsen har ønske om, at naturindholdet øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Rørlagte vandløb samt skove med ringe naturværdi indgår også som del af potentielle naturområder, da disse har potentiale for at udvikle sig til naturområder.

I Kommuneplanen er der udpeget 1829 ha som potentielle naturområder.

Potentiel natur, der ønskes udtaget af omdrift

Arealerne, der ønskes udtaget af omdrift, opfylder en af nedenstående betingelser:

• Vil kunne udvikle en karakteristisk og værdifuld natur.
• Vil kunne danne forbindelse mellem eksisterende naturområder.
• Kan forbedre naturområdernes sammenhæng og dermed fungere som såkaldte spredningskorridorer for planter og dyr

Interesseafvejning

Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun en positiv betydning for dyr og planter, men også for vandkvaliteten i vandløb og søer, samt i visse tilfælde for beskyttelsen af grundvand, idet udvaskning og afstrømning af næringsstoffer fra landbrugsarealer nedsættes.

Afgrænsningen af potentielle naturområder i forhold til landbrugsområderne er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Udvikling af nye naturområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med ophør af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Der er derfor især tale om lavtliggende fugtige ådale, lavbundsarealer, stejle skrænter og jord af ringe bonitet.

Indsatser indenfor potentielle naturområder

Kommunalbestyrelsen ønsker at tilskynde og støtte, at dyrkede arealer udpeget som potentielle naturområder udgår af omdrift, hvor dette kan medvirke til at øge naturkvaliteten i eksisterende naturområder og skabe større sammenhænge mellem naturområder.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en biodiversitetsplan, som har et mål om at øge arealet af beskyttede naturområder fra 5 % til 6 %, svarende til ca. 225 ha, frem til 2031. Dette areal skal primært findes ved udvikling af natur inden for potentielle naturområder.

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for den ønskede udvikling gennem sin administration af naturbeskyttelsesloven, støtte til driftsomlægninger, naturgenopretning, naturpleje og naturovervågning.

Kommunalbestyrelsens egen indsats søges suppleret mest muligt med nationale og internationale natur- og miljøstøtteordninger. Støtteordningerne er i høj grad målrettet de internationale naturbeskyttelsesområder.

Støtte til ekstensivering af landbrugsdriften inden for de kunstigt afvandede, inddigede områder bør normalt kun gives, hvis de naturlige vandstands- og oversvømmelsesforhold genskabes ved fjernelse af diger.

Andre arealanvendelser

Retningslinjerne giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at modsætte sig ændringer af arealanvendelser, som kan modvirke opfyldelsen af den langsigtede målsætning for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentiel natur. Det kan være visse bygge- og anlægsarbejder, tilplantning eller indholdet i ny lokalplanlægning.

I forhold til ejendomme, der er udpeget som områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentiel natur, vil der blive taget hensyn til lodsejerens evt. fremtidige behov for enten at kunne udvide eksisterende bebyggelse eller bygge nyt i forbindelse med den eksisterende bebyggelse, selvom arealet er udpeget.

Landbruget har mulighed for at plante skov på omdriftsarealer, med mindre det er i strid med retningslinjerne for skovrejsning uønsket, fredninger, naturbeskyttelseslovens bestemmelser eller anmeldeordningen om visse aktiviteter i Natura 2000-områderne, jf. bilag 2 i naturbeskyttelsesloven.

Bynær natur

Tilstedeværelsen af natur og naturlignende arealer i byrummet er en vigtig rekreativ ressource, som kan højne kvaliteten af både nye og eksisterende boligområder. I forbindelse med byvækst og byomdannelse skal både eksisterende naturområder og nye naturområder derfor indgå som en del af planlægningen, for at skabe levesteder for vilde planter og dyr og rekreative åndehuller for beboerne.

Grundlag for udpegning af særlige naturbeskyttelsesområder og potentiel natur

Der er til kommuneplan 2021 foretaget en ny udpegning af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentiel natur.

Ved udpegningen har kommunen taget udgangspunkt i følgende statslige krav:

1. De digitale naturkort er anvendt til at stedfæste sandsynlige levesteder for arter af sjældne og truede planter og dyr. De sandsynlige levesteder er inkluderet i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed også i Grønt Danmarkskort. Derudover er anvendt registrering af områder med høj naturkvalitet (HNV-kort) således, at det ved gennemgang er sikret, at områder med HNV-score højere end 5 er indeholdt i Grønt Danmarkskort.

2. Alle Natura 2000-områder indgår i områder med naturbeskyttelsesinteresser og dermed også i Grønt Danmarkskort

3. De nationale kriterier:

a) følgende områder er udpeget som områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed Grønt Danmarkskort: samtlige registrerede naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (moser, enge, overdrev, heder, strandenge, samt søer og vandløb), Udvalgte målsatte vandløb, som ikke er beskyttet efter lovens § 3, skove med biologisk værdi, fredede områder med store naturbeskyttelsesinteresser, natur- og vildtreservater, genoprettet lavbund, ekstensive arealer inde for strandbeskyttelseslinjen

b) Arealer, der kan udvide eller skabe sammenhæng mellem Natura 2000 områder og øvrige områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, er udpeget som potentielle naturområder. F.eks. arealer, hvor de fysiske forhold giver mulighed for at naturen kan genskabes indenfor en kort- til mellemlang tidshorisont, som f.eks. lavbundsjorde og potentielle overdrev, skove med potentiale for et øget naturindhold, rørlagte vandløb omfattet af vandområdeplaner

c) Arealer som kan bidrage til klimatilpasning, forbedring af vandmiljøet eller tilbyde rekreative muligheder er inddraget i potentielle naturområder ved at udpege: arealer som ifølge kommunens planlægning er udlagt til skov, natur og/eller rekreative formål, marginale jorder, som med fordel kunne udlægges til ny natur og arealer, som er skrånende mod sårbar natur, herunder vandløb, og ved udlægning til natur vil kunne udgøre en skærmende buffer, så næringsstoftilførslen til de følsomme naturområder kan reduceres

Desuden er det konkret vurderet, hvorvidt udpegningen er i overensstemmelse med den øvrige planlægning.

Naturrådets rolle og sammenhæng til nabokommuner

Odder Kommune har sammen med Aarhus, Horsens, Hedensted, Samsø, Silkeborg og Skanderborg kommuner etableret naturråd nr. 9, bestående af repræsentanter fra landbrugsorganisationer samt grønne organisationer. Naturrådet har fremlagt en række anbefalinger til kommunernes arbejde med udpegninger af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Naturrådets anbefalinger er inddraget i revisionen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder. Overordnet ønsker Naturrådet, at tilbagegangen i biodiversitet bliver vendt, og at diversitet i både arter, naturtyper og landskaber prioriteres i både land- og byzone med hensyntagen til udviklingsmulighederne for landbrugserhvervet. 

Derudover ønsker Naturrådet, at Grønt Danmarkskort skal give bedre adgang til naturen og styrke interessen for naturen. Som anbefalet af Naturrådet er udpegningen af potentiel natur foretaget på baggrund af vurdering af arealernes potentiale, og mange udpegninger ligger på marginal landbrugsjord, dvs. nærringsfattige sandjorde og lavbundsarealer. Endvidere er der lagt vægt på ådale, når der skal skabes sammenhængende natur

Der er gennem møder og dialog med Horsens, Skanderborg og Aarhus Kommune sikret sammenhæng i udpegninger af Grønt Danmarkskort.