Klimastrategi

Mål

Kommunalbestyrelsen:

• Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort ved nedsivning eller til våde regnvandsbassiner.
• Vil sikre bygningsmassen gennem krav til nybyggeri og -anlæg på arealer truet af oversvømmelse.
• Kommunalbestyrelsen vil gennem konkrete vandafledningsprojekter på lavbundsjorde hindre oversvømmelse af vandløb nær bynære områder. 

 

Handlinger i forbindelse med "Klimastrategi" indvirker i/opfylder delmål 11b, 13.1, 13.3 og 17.17.

Redegørelse

Der er behov for, at byer, bygninger og landskaber tilpasses et ændret klima med bl.a. øgede regnmængder og havvandsstigning. Klimaet vil fremover være præget af mere ekstreme vejrsituationer som eksempelvis skybrud, storme, tørker og stormfloder. En håndtering af disse udfordringer kræver en bredt forankret indsats fra såvel offentlige som private parter.

Klimatilpasning er endnu et hensyn - i en i forvejen lang række hensyn - som vi skal håndterer, når vi forandrer vores byer. Hvad enten det handler om øgede regnmængder eller havvandstigninger, er det en betydelig udfordring for byerne, men også en mulighed for på en gang at skabe bedre byer på en lang række andre parametre. Vi har mulighed for at sammentænke klimatilpasning med andre vigtige hensyn som f.eks byliv, blå strøg, arkitektur og design.

Med klimatilpasning arbejdes på at tilpasse vores aktiviteter til ændringerne i klimaet. Det vil sige, at der bl.a. fokuseres på udformning og placering af nyt byggeri. Derudover fokuseres på afledning af regnvand. Selvom vi kan forvente flere og mere voldsomme skybrud i fremtiden, er det heldigvis ikke hverdag. Ved at skabe vandrender og rensningssøer ved ny byudvikling bliver klimatilpasning et aktiv i hverdagen. Det øger områdets attraktivitet, og det skaber værdi for kommende beboere i området, da klimatilpasning både skaber tryghed for investeringen og for kommende beboere, der ikke risikere oversvømmede huse.

 

Klimatilpasning

Klimatilpasning er relevant for både virksomheder, landbrug, borgere, kommunale bygninger og infrastruktur m.v. Målet er at sikre et beredskab, der i uvante og ekstreme vejrsituationer kan reducere og helst helt hindre skader.

Ifølge DMI's klimarapport dec. 2020  Klimaatlas er bedste bud på klimaet i slutningen af århundredet (2071-2100) med det høje udledningsscenarie (RCP8.5): 

• Den årlige gennemsnitstemperatur stiger med ca. 3,4 ◦C over hele landet. Der vil ikke
  være store regionale forskelle.
• Temperaturen kommer under frysepunktet omkring 30 dage per år, sammenlignet med
  ca. 80 dage i nutiden. Vækstsæsonen bliver næsten 3 måneder længere og vil vare
  omkring 11 måneder.
• Antallet af hedebølgedage stiger fra 3 til 14 dage per år. Varmebølger kan blive meget
  almindelige om sommeren. Vi kan forvente ca. 40 dage med varmebølge fremover, sammenlignet
  med kun 14 i dag.
• Om vinteren stiger mængden af nedbør med knap 25 %. Da temperaturen samtidig er
  stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn.
• Om sommeren falder der omtrent samme mængde nedbør som i dag – men nedbøren
  bliver oftere fra kraftige byger.
• Middelvandstanden i havet stiger, og stigningen accelererer. Vandet stiger mindst i Nordjylland
  og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen
  efter sidste istid.
• Stormfloderne rammer langt voldsommere. Når middelvandstanden hæves, så vil en
  stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højt op over
  terrænet. Den stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan
  ske hvert eller hvert andet år.

Herudover forventes grundvandsspejlet at stige, hvilket kan give problemer med oversvømmelse i lavtliggende områder, og øge risiko for nedsivning af pesticider til grundvandet. På Tunø vil der være risiko for indtrængning af salt i grundvandet, hvilket også kan ske i andre kystnære områder.

Klimaændringerne vil få indflydelse på bygninger, infrastruktur, landbrug, kystbeskyttelse, naturforvaltning m.m.

Kommunens vejnet vil blive belastet af øget nedbør. I den forbindelse bemærkes, at et vedligeholdt vejnet er mindre udsat for påvirkninger.

Landbruget vil formentlig få en længere og varmere vækstsæson. Det kan føre til produktion af nye afgrøder, samtidig med at den øgede nedbør og højere grundvandsspejl vil være en udfordring på lavtliggende arealer.

Generelt gælder, at de skader, som vandstandsstigninger og oversvømmelser forårsager, skal afhjælpes af ejerne. Som udgangspunkt er det således ikke det offentliges ansvar at afhjælpe vandskader på privat ejendom.

I 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen Klimatilpasningsplanen. Her udpeges 4 indsatsområder med behov for etablering af klimatilpasning for at undgå oversvømmelse. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af stor risiko for oversvømmelse kombineret med forventet høj værdiskade og fremgår nedenfor:

1. Odder midtby
   1. Odder Å: Rathlousdaldæmningen, Mejerivej/Østergade, Mølleparken/Odder Museum
   2. Stampemølle Bæk: Torvald Køhlsvej, Rådhusgade, Overskov
2. Hou by
3. Rævs Å ved Skovly, Boulevarden og Engdalsvej
4. Assedrup by