Kulturmiljøer

Retningslinjer

Områder udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer fremgår af kortet og listerne i redegørelsen. Ved at klikke på den enkelte udpegning i kortet ses afgrænsning, et karakteristisk foto samt en kort beskrivelse af det pågældende kulturmiljøs væsentligste karaktertræk.

Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes.

Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal ske med respekt og hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.

I planlægningen herunder administrationen af planlovens landzonebestemmelser skal bevaring og hensyntagen til kulturmiljøernes bevarelse vægtes højt. Private ejere opfordres til størst mulig hensyntagen ved anvendelse, restaurering og ombygning af bevaringsværdige kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse.

Formål

Hensigten med retningslinjerne er at sikre og oplyse om en mangfoldighed af historiske spor i en tid, hvor samfundets vækst foregår stadig hurtigere. Kulturmiljøerne skal være pejlemærker for stedernes daglige drift og vedligeholdelse, samt den kommunale sagsbehandling.

Redegørelse

Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område bestående af bygninger, anlæg, natur m.v., der ved dets fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø består af enkeltelementer eller mere komplekse strukturer med en historisk tidsdybde.

De udpegede kulturmiljøer er eksempler på det repræsentative og egnstypiske i Odder Kommune. Udpegningen er ikke udtømmende og repræsenterer især kulturmiljøer i det åbne land og landsbyerne. Tilbage står at udpege og beskrive kulturmiljøer i Odder by.

Odder Kommune har gennem tiden været præget af en stadig udvikling og vækst bl.a. på grund af frugtbare landbrugsjorder. De udpegede kulturmiljøer fortæller om blandingen af gammelt og nyt, samt forandringer i takt med denne udvikling.

I udpegningen er primært medtaget elementer (bygninger, områder m.m.), som ikke allerede er beskyttet mod indgreb via anden lovgivning herunder fredninger, med mindre det allerede beskyttede element indgår som en mindre del af det samlede kulturmiljø (f.eks. kirkerne) eller har en særlig fortælleværdi (f.eks. Bjørnkær Voldsted).

Retningslinjerne skal sikre, at anvendelsen af de udpegede områder ikke ændres til formål, som ødelægger eller forringer de bevaringsværdige kulturminder. Det betyder ikke, at de udpegede miljøer er statiske og skal fastlåses i deres nuværende form og anvendelse, men at en fremtidig anvendelse må tilpasses de kulturhistoriske interesser. Hvad der kan foregå afhænger af de konkrete kulturhistoriske interesser i de enkelte områder.

I 1999 gennemførte Odder Kommune en registrering af ejendomme i Odder midtby (Bygningsregistrant – byatlas Odder). Registranten er en vejledning om istandsættelse, til- eller ombygning af byens huse med fokus på bygningernes front mod vej (facade). Det primære mål med registranten er at forskønne bymidten via vejledning af bolig- og butiksejere, rådgivere og håndværkere. Ejendomme med klassifikation 1 - 3 må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse, hvilket fremgår af de pågældende rammebestemmelser.

Derudover indgår flere af de registrerede bygninger fra bygningsregistranten i de bevaringsværdige kulturmiljøer. Det er Pakhuset, stationsbygningen, Centralhotellet, rådhuset og Tinghuset som i samspil med bygningernes pladser og øvrige bygninger i området danner en helhed.

Slots- og Kulturstyrelsen overvejer efter besigtigelse at ophæve fredningen af Hotel Phønix. Odder Kommune har derfor foretaget en SAVE registrering og vurderet ejendommen til bevaringsværdi 2, hvilket vil blive tilføjet rammebestemmelsen ved kommuneplantillæg, såfremt fredningen ophæves.

I 2015 vedtog Byrådet at igangsætte lokalplanlægning for at sikre og udvikle de udpegede kulturmiljøer i Over Randlev, Torrild, Bovlstrup, Falling, Sondrup og Bjerager.

Byrådet besluttede desuden at fastlægge en formidlingsstrategi for kulturmiljøerne. Formidlingen skal synliggøre værdien af at opretholde, beskytte og udvikle de enkelte kulturmiljøer med respekt for den historie, som de er et udtryk for og et billede af.

Fokusområder i formidlingsstrategien er

• oplysning og formidling af kommunens kulturmiljøer
• styrkelse af samarbejde og dialog mellem ejere af de enkelte kulturmiljøer og Odder Kommune om kulturmiljøernes bevaring, formidling og fortsat udvikling
• synliggørelse og integrering af det potentiale, som kulturmiljøerne er i forhold til kommunens bosætnings- og turismeudvikling
• gennem lokalplanlægning at bidrage til fortsat udvikling af de byer, som er omfattet af kulturmiljøudpegningen

Byrådet vil arbejde for, at der med udgangspunkt i stisystemerne og de rekreative områder i Odder Kommune opbygges et net af oplysningsskilte langs eller ved disse, som henviser til kulturmiljøer i nærheden. Skiltene suppleres med QR-koder, der f.eks. kobles til kataloget over samtlige kulturmiljøer i kommunen. På givne tidspunkter vil Odder Kommune i samarbejde med lodsejerne søge at arrangere "åbent hus" ved udvalgte kulturmiljøer langs stierne.

Desuden vil Byrådet arbejde for, at der etableres et "stiforløb" gennem Odder by, hvor den besøgende præsenteres for kulturmiljøerne. I sommerperioden søges indgået aftale med Odder Museum og/eller frivillige om at gennmføre en række guidede ture for borgere og gæster i byen. I Odder by søges arrangeret "åbent hus" ved udvalgte kulturmiljøer.

Desuden kan en video om kulturmiljøerne i Odder Kommune præsenteres fra bl.a. VisitDenmarks og kommunens hjemmeside.

Bevaringsværdige kulturmiljøer

I kommuneplanen er udpeget i alt 40 bevaringsværdige kulturmiljøer. Derudover udgør kommunens 14 middelalderkirker med omgivelser en del af kulturmiljøerne. Kulturmiljøerne er udpeget inden for følgende historiske perioder:

• Middelalderen 1000-1500
• Storlandbruget 1500-1700
• Landboreformerne 1700-1850
• Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920
• Nyeste tid - fra 1920 til i dag

En * angiver at der er tale om fredede bygninger.

Middelalderen 1000-1500

Følgende kulturmiljøerer er udpeget inden for denne periode:

Kommunens 14 middelalderkirker med omgivelser (0)
Bjørnkær voldsted (1)
Kirken spillede en helt dominerende rolle i middelalderen. Det kom bl.a. til udtryk i de mange landsbykirker, som opføres i Danmark i denne periode.

Omkring alle middelalderkirker i det åbne land og i kanten af mindre byer i landzone er udpeget kirkeindsigtsområder, som skal søges friholdt for bygninger, anlæg, beplantninger o. lign., der kan sløre eller hindre indsigten til kirken.

Alle kommunens middelalderkirker er medtaget som kulturmiljøer som repræsentanter for denne periode. Desuden omfatter disse kulturmiljøer typisk de gamle præstegårde. Det gælder f.eks. i Torrild, Randlev og Gyllling, hvor også avlsgårdene er medtaget. Endvidere er det specielle miljø, som Gosmer Kirke danner sammen med hospitalet, samt miljøet omkring Tunø Kirke med fyrtårn medtaget.

Herudover er det middelalderlige voldsted Bjørnkær, som er fredet, medtaget. Voldstedet stammer fra de urolige tider omkring år 1300 og har været en befæstet borg. Et destillationssæt, der er fundet i Bjørnkær Voldsted, kan ses på Odder Museum. Voldstedet er meget synligt og har stor fortælleværdi, hvilket er begrundelsen for, at det er medtaget, selv om det er fredet og dermed allerede beskyttet mod indgreb.

Storlandbruget 1500-1700

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Rathlousdal gods: hovedbygning med bygninger, park, dyrehave og alléen (2)
• Åkær gods: hovedbygning, andre bygninger, park, Uldrupgården, Kanalhuset og arbejderboliger (3)
• Rodsteenseje gods: hovedbygning, andre bygninger, gårdsplads og alléer (4)
• Gården Dybvad: hovedbygningen og avlsbygninger (5)
• Gersdorffslund gods: hovedbygning, andre bygninger og park (6)

Godserne og deres omgivelser, som har sat stort præg på Odderegnen, er karakteristisk for storlandbruget. Perioden var præget af en øget velstand hos adelen, der blev omsat i sammenlægning, opkøb og inddragelse af bøndergods og en heftig byggeaktivitet i det østjyske område.

I dag er Odderegnen fortsat stærkt præget af de mange godser, som har haft stor betydning for områdets udvikling gennem adskillige hundrede år. Alle godser med tilhørende bygningsmasse og omkringliggende herregårdslandskaber er derfor udpeget som kulturmiljøer. Det gælder Rodsteenseje, Rathlousdal, Åkær og Gersdorffslund. Herudover er gården Dybvad medtaget.

Et andet karakteristisk element fra denne periode er en række vejforløb. Et godt eksempel på et miljø, der både indeholder et karakteristisk vejanlæg og nærmiljøet omkring et gods, er Rathlousdal gods med bygninger, park og allé.

Landboreformerne 1700-1850

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Gyllingnæs med bygninger og gravsted (7)
• Landsbyen Rude (8)
• Dele af Torrild landsby (9)
• Landsbyen Alrø. Desuden Dampskibsbroen og dæmning (10)
• Landsbyen Bjerager (11)
• Landsbyen Over Randlev (12)
• Del af Gosmer landsby (13)
• Landsbyen Sondrup (14)
• Landsbyen Ålstrup (15)
• Tunø by (16)

Landboreformerne indebar en total omstrukturering af landbruget fra slutningen af 1700 tallet. Det er baggrunden for, at det især er ændringer i landbrugslandskabet, havne, veje samt vand- og vindmøller, der er udpeget som kulturmiljøer inden for denne periode.

I Odder Kommune ligger mange af landsbyerne tæt i landskabet.

Vigtigste element var udskiftningen omkring år 1800, hvor bøndernes jorde blev samlet til den enkelte gård. De fleste gårde på Odderegnen forblev i landsbyerne, men nogle flyttede dog ud gennem 1800-tallet. Den struktur, som landsbyerne havde på udskiftningstidspunktet, ses stadig i hovedparten af byerne og er begrundelsen for, at de er medtaget som kulturmiljøer, der repræsenterer landboreformerne, selvom de reelt opstod lang tid før.

Landsbystrukturerne er kendetegnet af vejforløb, der er understreget af, at bebyggelsen – både beboelser og staldbygninger – er opført med facader parallelle med, relativt tæt ved og i nogenlunde samme afstand fra vejsiden. Dette gælder i bl.a. Over Randlev, Rude, Torrild, Bjerager, Ålstrup og Alrø.

Med landbrugets strukturudvikling, der fører til ubenyttede staldbygninger, er der risiko for at især disse forfalder eller rives ned. Det kan betyde, at den gamle landsbystruktur ikke længere kan opleves. Det er derfor af betydning at opretholde disse.

Udskiftningen betød også, at landsbyfællesskabet blev opgivet til fordel for en individuel landbrugsdrift. I det åbne land tydeliggjordes de nye driftsformer af bl.a. mange nye hegn og diger, der trak nye linjer i landskabet og markerede de forskellige udstykningsformer som stjerne- og blokudstykninger.

Sporene efter ældre tiders dyrkningsformer kan besværliggøre moderne landbrugsdrift. Det gælder ikke mindst hegn og diger, når marker lægges sammen. Tilgroning kan ligeledes tilsløre gamle landbrugsspor som fægange, græsningsarealer og engvandingsanlæg.

De fleste godser på Odderegnen stammer fra den sene middelalder, men en gård, Gyllingnæs, stammer fra landboreformernes tid. Gården, der er medtaget som kulturmiljø, blev opført 1801 på den ellers øde og egeskovsklædte halvø og har af flere omgange undergået bygningsmæssige ændringer.

Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Landsbyen og stationsbyen Bovlstrup (17)
• Stationsbyen Falling (18)
• Del af Gylling samt Gylling Mølle (19)
• Del af Hov (20)
• Jernbanestrækningen mellem Odder og Hundslund (21)
• Norsminde havn (22)
• Fiskerlejet Sondrup Strand (23)
• Nølev skole og Dyngby Skole (24)
• Bovlstrup Strand: Havhusene og Toldstedet (25)
• Saksild Badehotel og sommerhuse ved Lyngen, Dyngby (26)
• Amstrup Pakhus (Kvindefængsel) (27)
• Ørting Mosevej med bebyggelse (28)
• Odder stationsbygning, Pakhuset og forplads (29)
• Ting- og arresthuset samt Polititorv (30)
• Odder Torv med bebyggelse, Centralhotellet* (31)
• Stampmøllen (32)
• Odder Museum med bygninger og anlæg (33)
• Slippen - Rosengade fra Møllevej mod vest og Hotel Phønix* (34)
• Valgmenighedskirken (35)
• Odder lille Friskole (36)
• Teknisk Skole og Håndværkerforeningens friboliger (37)

I modsætning til landboreformerne, der især var synlige i det åbne land, kom de store reformer omkring midten af 1800-tallet i første omgang til udtryk i byerne. Med grundloven fik landet en ny styreform, og med indførelsen af næringsloven af 1857 markeredes et nyt forhold mellem land og by. Handel og pengeøkonomi gjorde for alvor sit indtog i det danske bondelandbrug. Selvforsyning blev langsomt opgivet og erstattet af produktion såvel inden for landbrug som fiskeri. Udviklingen blev understøttet af en forbedring af infrastrukturen i form af bedre vejanlæg og indførelsen af jernbanedrift.

Eksempler på den forbedrede infrastrukturs komme i Odder Kommune er bl.a. de synlige spor af jernbanetracéet fra Odder-Horsens Banen med stationsbygninger, ledvogterhuse, pakhuse m.m. Det drejer sig om anlæggene i Ørting, Bilsbæk, Oldrup, Falling, Hundslund og kampestensbroen ved Bilsbæk. I øvrigt er en del af strækningen fra Hundslund til Horsensvej ved Åkær i dag udlagt som natursti.

Herudover er stationsmiljøet omkring banen og Pakhuset i selve Odder by et godt eksempel på jernbanedriftens udvikling i perioden, ligesom stationsbyerne Bovlstrup og Falling har tydeligt stationsbypræg med station, forsamlingshus, rester af erhverv og typiske stationsbyvillaer.

Fiskerlejet Sondrup Strand, Norsminde Havn med handelsplads, fiskehus og kro, samt den ældre del af Hov Havn herunder bådebyggeri, stejleplads og Strandgade vidner om den tids fiskeri. Reelt har Norsminde Havn, der er kommunens ældste, været brugt som naturhavn siden middelalderen.

Vand- og vindmøller har en lang historie bag sig, men er medtaget som eksempler på kulturmiljøer fra industrialiseringens tid, hvor de havde deres storhedstid. Eksempler herpå er Odder Vand- og Dampmølle, som i dag er museum og omfatter vandmølleanlæg med mølledam, kanaler, overløbsbygværk, møllehus, møllerbolig m.v., samt Stampemøllen. Herudover er miljøet omkring Gylling Mølle medtaget som eksempel på en gammel vindmølle.

Odder bys vækst fra landsby til egentlig by begyndte i 1850’erne. Flere områder i byen, der fortæller den historie, er derfor udpeget som kulturmiljøer. Det drejer sig om området omkring Tinghuset, Centralhotellet, miljøet omkring Hotel Phønix og den del af Rosensgade – Slippen – der strækker sig fra området ved Odder Museum til Rathlousdals Allé.

Et andet eksempel på byernes vækst er det bymæssige miljø i Gylling omkring Købmagergade og Åstræde med bl.a. broer, lindetræer og baggårde.

Det første udtryk for den nye brug af kysten var Saksild Badehotel. Et senere eksempel er sommerhusområdet ”Havhusene”, som oprindeligt blev opført som badehuse til de nærliggende gårde. I dag er området omfattet af en bevarende lokalplan.

Nyeste tid – fra 1920 til i dag

Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:

• Boligforeningshuse på Rørthvej (38)
• Ørting-Falling Centralskole (39)
• Odder Rådhus med indre gård og p-plads (40)

Bevægelsen fra land til by, der især tog fart i 1950'erne, er det mest markante udtryk for udviklingen i nyere tid. Resultatet var nye store boligområder og parcelhuskvarterer omkring byerne og vækst i nye industrikvarterer i byernes periferi. Mange landsbyer fik del i den udvikling, og bolig-arbejdsstedspendlingen voksede med en udbygning af vejnettet til følge. På landet gik udviklingen mod sammenlægninger og vækst i storlandbrugene, men også mod del- og fritidslandbrug. Endelig steg antallet af sommerhuse i kystområderne, ligesom andre ferie- og fritidsanlæg som f.eks. golfbaner og lystbådehavne.

I Odder by afspejler boligforeningshusene på Rørthvej de nye boligformer.

Det var også i den periode centralskolerne blev etableret i de gamle sognekommuner i og omkring Odder f.eks. den tidligere Ørting-Falling Centralskole.

Af nyere anlæg fra samme periode er Dampskibsbroen på Alrø, der indtil 1948 indgik i sejlruten mellem Alrø, Endelave, Snaptun og Horsens samt Alrø Dæmningen. Kulturmiljøet omkring Alrø Dæmningen strækker sig helt op til den sydligste del af Amstrup.