Bygge- og beskyttelseslinjer

Bygge- og beskyttelseslinjer i medfør af naturbeskyttelseslovens §§ 15 - 19 fremgår af kortet.

Ved inddragelse af arealer inden for bygge- og beskyttelseslinjerne til anden anvendelse skal hensynene i naturbeskyttelseslovens §§ 15 – 19 tilgodeses, jf. tabellen nedenfor.

Formål

Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at kysten, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker fortsat fremstår som markante landskabselementer og vartegn i landskabet.

Redegørelse

Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer. Deres omfang og formål er kort beskrevet i nedenstående tabel:

Naturbeskyttelsesloven	Afstand	Forbud mod
Strandbeskyttelseslinjen	300 m fra vandkanten. Linjen er ofte reduceret i ældre, bebyggede områder.	Tilstandsændringer, herunder udmatrikuleringer, etablering af hegn, placering af campingvogne m.m.
Sø - og åbeskyttelseslinjen	150 m fra søer større end 3 ha og vandløb med en regulativmæssig bundbredde større end 2 m.	Bebyggelse, anlæg, campingvogne og lignende, beplantning og terrænændring.
Skovbyggelinjen	300 m fra alle offentlige skove og private skove større end 20 ha.	Bebyggelse, campingvogne og lignende.
Fortidsminde-beskyttelseslinjen	100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven.	Ændring i tilstanden af arealet, det vil sige bebyggelse, beplantning, etablering af hegn, terrænregulering, campingvogne og lignende.
Kirkebyggelinjen	300 m fra kirker, der ikke er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.	Bebyggelse højere end 8,5 m.

Bestemmelserne i strandbeskyttelseslinjen administreres udelukkende af staten ved Miljø- og Fødevareministeriet. De øvrige bygge- og beskyttelseslinejr administreres af Byrådet. Skal bygge- og beskyttelseslinjerne ophæves eller reduceres kan det alene ske efter tilladelse fra staten ved Miljø- og Fødevareministeriet.

Bygge- og beskyttelseslinjerne skal sikre, at kyster, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker fortsat fremstår som markante landskabselementer og vartegn i landskabet. Disse vartegn er af stor betydning for landskabsoplevelsen og giver områderne værdi og karakter. Bygge- og beskyttelseslinjerne skal derfor søges friholdt for forstyrrende indgreb.

Byudvikling og dermed lokalplanlægning skal derfor som udgangspunkt ske i områder uden for bygge- og beskyttelseslinjerne. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at inddrage områder inden for disse til byudvikling, vil det ofte kræve reduktion eller ophævelse af bygge- og beskyttelseslinjerne. Ophævelse og reduktionen sker som led i lokalplanprocessen og sker efter ansøgning til Miljø- og Fødevareministeriet.

Tilsvarende skal Byrådet, i det omfang det er relevant, inddrage de hensyn, der ligger bag naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer i administrationen af planlovens § 35 – landzoneadministration.